SØG PÅ SIDEN

Koncessionsdirektivet

Direktiv om koncessioner, implementeret i bekendtgørelse om tildeling af koncessions kontrakter, bekendtgørelse nr. 1625 af 15. december 2015. 


Baggrund

Sammen med et forslag til et nyt udbudsdirektivet og et nyt forsyningsvirksomhedsdirektiv, offentliggjorde Kommissionen et forslag til et direktiv om koncessionskontrakter. KOM(2011) 897 endelig af 20. december 2011 forslag til direktiv om tildeling af koncessionskontrakter.

Tildelingen af koncessioner om offentlige bygge- og anlægsarbejder var tidligere genstand for et begrænset antal bestemmelser i udbudsdirektivet, mens koncessioner om offentlige tjenesteydelser kun er omfattet af de generelle principper i Traktaten. 

Forslaget indebærer, at størstedelen af de forpligtelser, der tidligere fandt anvendelse for koncessioner om bygge- og anlægsarbejder, også gælder for koncessioner om tjenesteydelser. Desuden udvides anvendelsesområdet til koncessionskontrakter i forsyningssektoren.

Indholdet af forslaget er opdelt i følgende emner:

1. Definitioner, generelle principper og anvendelsesområde
2. Undtagelser
3. Generelle bestemmelser
4. Specifikke situationer
5. Principper
6. Offentliggørelse og gennemsigtighed
7. Gennemførelsen af proceduren
8. Valg af deltagere og tildeling af koncessioner
9. Regler om udførelsen af koncessionen
10. Ændring af kontroldirektiverne
11. Afsluttende bestemmelser

Direktivforslaget indebærer derudover, at anvendelsesområdet for kontroldirektiverne udvides til at gælde alle koncessionskontrakter, der overstiger direktivforslagets tærskelværdi.


Rådets behandling af forslaget om koncessioner

I forbindelse med Rådsarbejdsgruppens behandling af forslaget, offentliggjorde Kommissionenen to såkaldte "Explanatory Notes" om de særlige bestemmelser for koncessioner.

Non-paper fra Kommissionen den 24. februar 2012 (1)
Non-paper fra Kommissionen den 26. marts 2012 (2)

Rådsarbejdsgruppen har under det danske og cypriotiske formandsskab haft forslaget om nyt direktiv om koncessioner på dagsordenen ved 6 møder.
Endvidere har forslaget været behandlet på COREPER den 28. november 2012.
I december 2012 var forslaget for Rådet (konkurrenceevne) og efterfølgende blev Rådets generelle indstilling offentliggjort.

18007/12, Rådets ændringsforslag til Koncessionsdirektivet

Overordnet foreslog Rådet, at direktivet blev gjort mere simpelt, at en række bestemmelser udgik samt at de bestemmelser, der er næsten identiske med udbudsdirektivet blev gjort identiske med udbudsdirektivet.



 

Udbudslov.dk 

 

Kontakt Info

Carina Risvig Hamer
Lektor, Juridisk Institut,
Syddansk Universitet
Telefon: 23717973​
carh@sam.sdu.dk